-
"Vi oplever i høj grad et stigende fokus på implementering af ny teknologi og automatisering, men meget lidt af det fokus ligger på håndværkeren på byggepladsen eller i pre-fab produktionen. Med RAW giver vi mulighed for at automatisere hidtidige manuelle processer til gavn for både håndværkeren og bundlinjen".
Finn Kirkegaard Christensen
CTO, Robot At Work
Om Robot at Work
"Vi flytter modulær robotteknologi til byggepladsen, hvor teknologien, i samarbejde med håndværkeren, udfører gentagne og nedslidende opgaver mere effektivt og overlader håndværkeren til det fagligt krævende arbejde"
Robot at Work har placeret sig i smørhullet mellem robotverdenen og konstruktions-/byggeverdenen med en tro på, at modulær robotteknologi er vejen frem imod en automatiseret hverdag i byggebranchen.
Robot at Work blev grundlagt i 2015 og har udviklet en avanceret modulær robotplatform, som kan sammensættes på utallige måder til anvendelse på alle niveauer og stadier af en byggeproces igen og igen. Dermed kan man automatisere gentagne, nedslidende og farlige arbejdsprocesser, så håndværkeren frigøres og kan varetage andre opgaver ved siden af robotten. Vores modulære skinnesystem kan let tilpasses til at imødekomme de specifikke behov i hver applikation, hvilket gør dem unikke for hver kunde.
Vores robotplatform er en ny generation af et programmerbart, modulært skinnesystem, der giver dig et mærkbart afkast af investeringen - ofte med en tilbagebetalingstid på under et år.
Vores modulære platform styres af en intuitiv, tabletbaseret interface programmeret via 2D-/3D-tegninger, hvilket gør det muligt for slutbrugeren at opsætte og kontrollere robotten uden forudgående robotuddannelse eller -træning.
Mød
teamet








